Betingelser

.

Forsikringsforhold

Når du kører gokart, er det dit eget ansvar at sørge for, at du er forsvarligt forsikret. Tjek derfor selv, hvordan dit forsikringsselskab forholder sig. Auning Kart Park har ikke sine gæster forsikret under kørsel – al kørsel er på eget ansvar.

.

Salgs- og leveringsbetingelser

Når din booking er gennemført, vil du modtage det samlede materiale du har behov for:

  • Skriftlig bekræftelse

  • Gode råd til dit arrangement

  • Startbetingelser, der skal underskrives

.

Faste lukketider

Auning Kart Park har en miljøgodkendelse, som sætter rammerne for vores åbningstider. Hvis der af en given årsag opstår forsinkelser, kan der altså ikke afvikles løb uden for de angivne åbningstider. Auning Kart Park forbeholder sig derfor ret til at aflyse arrangementer ved forsinkelser.

.

Betaling af arrangement

Den angivne pris skal betales, når du møder op på Auning Kart Park. Vi anbefaler at selskabet ankommer minimum 30 minutter før den bookede tid, så kan vi ordne betaling, registrering af deltagere, udlevering af udstyr m.v. uden at det nedsætter jeres aktive tid på banen.

.

Ikke udnyttet booking

Hvis et selskab møder for sent op til et arrangement, kan det ikke garanteres, at vi kan afvikle det aftalte gokartløb i sin fulde længde. Der ydes derfor ikke nedslag i prisen i sådan et tilfælde. Udebliver du fra dit arrangement, hæfter du i princippet for det, du har købt, og vi forbeholder os derfor ret til at opkræve betaling for det.

.

Flytning af en booking

Ønsker du at flytte eller afbestille en booking, skal du ringe til Auning Kart Park på 30 58 12 34 på hverdage mellem kl. 13 – 17 senest 10 dage før din aftalte tid.

Find os


Telefon. +45 3058 1234
Email. mail@auningkartpark.dk
Adresse. Drammelstrupvej 1
8961 Allingåbro
Følg os.